Natur und Naturphänomene erleben

Thema 5: Natur und Naturphänomene erleben

Naturerlebnisse in der Kindheit haben eine gefühlsmäßige, eine körperliche, eine soziale und eine kognitive Dimension. Die Natur ist ein Raum, in dem die Kinder experimentieren und erste Erfahrungen mit Naturwissenschaftlichem Denken und Analysemethode machen.

Natur

Das Lernumfeld muss sicherstellen, dass alle Kinder, egal wo sie aufwachsen und wo sie herkommen die Möglichkeit haben ein breites Spektrum der Natur zu erleben, sowohl in der Stadt als auch auf dem Land. Wald, Strand, Moor und Wasserläufe, sowie Tiere, Mikroorganismen und Pflanzen bieten den Kindern Einblick in verschiedene Lebensräume und ihre Besonderheiten. Gleichzeitig erleben die Kinder die verschiedenen Jahreszeiten und erlangen Wissen über Nahrungsketten und verschiedene Phänomene, z.B. das Wetter oder das Sonnensystem.

Leben im Freien

Außen Räume bieten Platz für die Sinne, Bewegung, Fantasie, Kreativität und Faszination in einem authentischen Umfeld. Darüber hinaus bieten sie eine gute Grundlage für Purzelbäume, wilde, märchenhafte oder gefährliche Spiele. Spiele mit Naturmaterialien, die die Kreativität anregen, indem sich z.B. ein Baumstamm in ein Motorrad verwandelt.

Naturwissenschaft

Die Natur und Naturphänomene bieten einen aktiven Zugang zur Wissenschaft wie z.B. Licht, Luft, Magnetismus und den verschiedenen Wetterphänomenen. Der Fokus liegt auf dem beginnenden Verständnis des Kindes für die Gesetzmäßigkeiten der Natur, sowie das angeborene Zahlenverständnis und das Gefühl für Größen und damit verbunden eine mathematische Aufmerksamkeit. Durch das aktive Einbeziehen des vorhandenen Wissens, der Erfahrungen, Fragen und des sich Wunderns der Kinder entsteht ein Lernprozess indem sie gleichzeitig herausgefordert und gestört werden. Ein Prozess der vom konkreten zum abstrakten verläuft, vom Regenwurm zur Luftfahrt.

Pädagogische Ziele für den Bereich Natur, Leben im Freien und Wissenschaft:

Das pädagogische Lernumfeld soll dazu beitragen, dass alle Kinder konkrete Erfahrungen mit der Natur machen, die ihre Neugierde und Lust am Erforschen der Natur entwickeln. Die Kinder sollen die Möglichkeit haben, die Verbundenheit des Menschen mit der Natur zu erleben und ein erstes Verstehen der Bedeutung für ein nachhaltiges Leben entwickeln.
Die pädagogische Lernumgebung soll alle Kinder darin unterstützen, ihre Umgebung aktiv zu beobachten und Naturphänomene zu untersuchen. Dies gibt den Kindern Erfahrungen im Wiedererkennen und im Benennen von Ursache, Wirkung und Zusammenhängen und fördert eine beginnende mathematische Aufmerksamkeit.

Unser Fokus in den Krippengruppen (0-2 Jahre):

Das Kind erlebt Freude an der Bewegung in der Natur, bei jedem Wetter.
Das Kind lernt die Natur mit allen Sinnen kennen und erleben.
Das Kind macht viele verschiedene Erfahrungen mit der Natur, den Naturphänomenen und der Umwelt.
Das Kind bekommt Kenntnisse über Formen, Beschaffenheit und Mengen.

Unser Fokus bei den 2-4-jährigen Kindern:

Das Kind erfährt die Jahreszeiten und Eindrücke der Natur sowohl drinnen wie draußen.
Das Kind fühlt die Jahreszeiten (Sonne, Regen, Schnee, Wind,…)
Das Kind bemerkt Naturphänomene (Nebel, Regenbogen, Eis,..)
Das Kind lernt im Zahlenraum bis 10 zu zählen.
Das Kind macht viele verschiedene Erfahrungen mit Naturmaterialien, erkennt es wieder und interessiert sich, macht viele Beobachtungen, z.B. Schnecken.
Das Kind versteht die Grundlagen für ein umweltbewusstes Verhalten (Handhabung von Müll)

Unser Fokus bei den 4-6-jährigen Kindern:

Das Kind versteht Zusammenhänge, z.B. das Wachstum von Pflanzen (Einpflanzen von Samen, Sonnenblumenkernen, etc.)
Das Kind versteht die Spielregeln von Brettspielen und kann auch ohne Erwachsenen Hilfe spielen.
Das Kind zeigt Interesse an Mengen, Zahlen, Formen und experimentiert damit.
Das Kind lernt im Zahlenraum bis 20 zu zählen.

Natur, udeliv og science

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Natur, udeliv og science skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende:

Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension. Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også et grundlag for at arbejde med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.

Læringsmiljøet skal tage afsæt i mulig læring og inddrage børnene som aktive medskabere af egen læring ved at stille åbne, nysgerrige spørgsmål til børnenes forståelse af sammenhænge i naturen og deres omverden.

Det pædagogiske personale skal lytte til børnenes undren og egne spørgsmål og til børnenes begyndende hypotesedannelser og kategoriseringer i forhold til naturen. Børnene opmuntres til at foretage egne undersøgelser, støttes og guides i at turde øve sig igen og igen for derved at opbygge en grundlæggende tillid til egne ideer og evner, selvom børnene møder modgang. Der skal være en særlig opmærksomhed på at sikre, at børn og familier i udsatte positioner støttes i at være i og lære om naturen.

Dagtilbuddene skal i samarbejde med forældre understøtte en grundlæggende naturvidenskabelig dannelse af børnene.

Engagement, den umiddelbare glæde, sansning og herog-nu-perspektivet fylder i børns oplevelser og lege i naturen. At være i naturen kan også give anledning til eksistentielle oplevelser og overvejelser hos børn. Læringsmiljøet må derfor tilgodese, at alle børn, uanset hvor de vokser op, og uanset baggrund, får mulighed for at opleve et bredt udsnit af naturen, både i byen og på landet. Børn skal opleve naturtyper som f.eks. skov, strand, moser og vandløb samt levende organismer som dyr, mikroorganismer og planter. Samtidig oplever børnene årets gang og får viden om fødekæder og forskellige fænomener som fx vejret og solsystemet. I naturen har børn mulighed for at gøre sig erfaringer med og udvikle forståelse for sammenhænge i naturen.

Naturbegreber indgår som et element i læringsmiljøet og de samtaler om oplevelser, forståelser og erfaringer med naturen, som finder sted mellem børn og pædagogisk personale. Viden om naturen omhandler også menneskets påvirkning af og samspil med naturen, fx i forbindelse med miljøspørgsmål og spørgsmål om bæredygtighed og anvendelse af naturens ressourcer. Læringsmiljøet må derfor give børn mulighed for at overveje deres eget samspil med naturen og naturens ressourcer. Bæredygtighed handler også om at konstruere, genanvende og reparere ved hjælp af forskellige redskaber, teknikker og materialer, naturlige såvel som menneskeskabte.

Uderummet som læringsmiljø er karakteriseret ved direkte sanseoplevelser i et autentisk miljø og kan have forskellige kvaliteter. Der er det åbne og sociale rum som eksempelvis en græsplæne eller en eng, som kan bruges til boldspil og drageflyvning. Der er også det trygge og afgrænsede ’rum’ som fx legepladsen og haven med gynger, rutsjebane og legehus samt det vilde og rummelige ’rum’ som skoven, havet og stranden med plads til fordybelse og fascination. Uderummet giver plads til sansning, bevægelse, fantasi og kreativitet og er et godt underlag for kolbøtter og vilde lege og eventyrlige og farlige lege. Lege, som stimulerer børns kreativitet, fx med naturmaterialer, og som giver plads til fantasi og fortolkning, når træstammen forvandles til en motorcykel.

Udeliv handler blandt andet om at give børn legemuligheder og oplevelser i og med naturen, så de får mulighed for at lære sig selv og naturen at kende. Naturen giver et særligt rum for at styrke aktiv lytning og nysgerrighed, ligesom naturens rum kan udvide børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskabet på tværs af alder, køn, kultur og interesser.

Sciencetilgangen vægter en undersøgende tilgang, som åbner for en aktiv inddragelse af naturen og naturfænomener som lys, luft, magnetisme og vejrfænomener. I sciencetilgangen er der fokus på børns begyndende forståelse for lovmæssigheder i naturen, børns medfødte talfornemmelse og fornemmelse for størrelser og dermed en begyndende matematisk opmærksomhed. Der tages udgangspunkt i et læringssyn, der aktivt inddrager børnenes eksisterende viden og erfaringer, undren og spørgsmål, men som samtidig forstyrrer og udfordrer børnenes aktuelle forståelse. En proces, som går fra det meget konkrete til det abstrakte – fra regnorm til luftfart, hvor det pædagogiske personale skaber en mental bro mellem den konkrete læring i hverdagen og samtidig har øje for naturvidenskabens forståelser og begreber.

Herudover kan børn stifte bekendtskab med forskellige teknologiske redskaber som eksempelvis GPS, digitalvægt, webkamera mv., som giver børn mulighed for at udvikle en kreativ, produktiv og kritisk tilgang til anvendelse af teknologierne. En sciencetilgang betyder, at læringsmiljøet giver børnene mulighed for at danne erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge og støtter børnene i at kategorisere og systematisere deres omverden ved hjælp af relationspar, som mange/få, stor/lille, tung/let, over/under osv. Det pædagogiske personale tilrettelægger desuden læringsmiljøet, så det giver børn mulighed for at eksperimentere med antal, rum og form som tidlige indgange til det matematiske sprog. (Bilag 5 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer)

Kilde: