Soziale Entwicklung

Thema 2: Die soziale Entwicklung

Die soziale Entwicklung des Kindes beinhaltet die Handlungsmöglichkeiten und Formen der Teilnahme in sozialen Gemeinschaften, in denen sie ihren Einfluss üben können.

Teilnahme und Einflussnahme

Die Kinder in der Einrichtung sollen ein Teil von sozialen Gemeinschaften sein, in denen sie sich dazu gehörig fühlen und in denen sie einen wertvollen Beitrag zum gemeinsamen Spiel, Aktivitäten und Zusammensein leisten können. Alle Kinder und besonders die Kinder mit Herausforderungen sind abhängig davon, dass das Lernumfeld die Verschiedenheit der Kinder als Ressource sieht und die Teilnahme und Miteinflussnahme des einzelnen Kindes unterstützt zur Freude Aller. Es ist besonders für den Übergang in die Schule wichtig, dass die Kinder in der Relationsbildung und im Lösen von Konflikten gute Erfahrungen gemacht haben.

Empathie

Empathie handelt davon seine eigenen Gefühle zu spüren, aber auch, in der Lage zu sein, sich in die Gefühle und das Empfinden anderer hinein zu versetzen und sein Handeln auf das Zusammenspiel mit anderen abzustimmen. Die Beziehung zu den anderen Kindern und Erwachsenen bildet eine wesentliche Grundlage dafür, dass die Kinder Empathie erlernen. Hier ist es von großer Bedeutung, dass das pädagogische Personal auf die Perspektive des einzelnen Kindes jeden Alters fokussiert, die das Kind verbal und körperlich zum Ausdruck bringt.

Die Bedeutung des Spielens für das soziale Lernen

Das soziale Lernen und die Entwicklung des Kindes wird unter anderem durch das Spiel gefördert. Die Kinder lernen zu verhandeln, Kompromisse einzugehen und Konflikte zu lösen. Das Lernumfeld soll die Lust des Kindes am Spielen, Erforschen und Experimentieren unterstützen und fördern. Um allen Kindern Zugang zu den wechselnden Spielgemeinschaften zu ermöglichen ist es von großer Bedeutung, dass sich das Personal laufend am Kind orientiert. Mal geht das Personal vorneweg, mal geht es nebenher und mal geht es hinter dem Kind, um die Teilnahme in der Gemeinschaft zu sichern.

In der Organisation des Lernumfeldes spielt sowohl das physische Umfeld, die Einrichtung, das Spielzeug und die Atmosphäre eine wichtige Rolle.

Pädagogische Ziele für die soziale Entwicklung:

Das pädagogische Lernumfeld soll dazu beitragen, dass sich alle Kinder wohl fühlen und soziale Gemeinschaften eingehen, sowie dass alle Kinder Empathie entwickeln und Relationen eingehen.
Das pädagogische Lernumfeld soll Gemeinschaften unterstützen in denen Verschiedenheit als eine Ressource gesehen wird und die zur demokratischen Bildung beiträgt.

Wir arbeiten mit „Fri for mobberi“ in den Einrichtungen.

Unser Fokus in den Krippengruppen (0-2 Jahre):

Das Kind benutzt Laute, Sprache (auch nonverbal) um in Kontakt zu treten
Das Kind äußert (verbal, nonverbal) ein Zugehörigkeitsgefühl – „Kann ich mit in die Höhle?“
Das Kind entwickelt seine empathischen Fähigkeiten.
Die Erwachsenen sind Rollenmodell und legen Wert auf einen respektvollen, wertschätzenden Umgang miteinander.

Unser Fokus bei den 2-4-jährigen Kindern:

Das Kind lernt seine Bedürfnisse und Grenzen zu benennen.
Das Kind lernt die Gefühle und Bedürfnisse anderer zu verstehen und respektieren.
Das Kind geht tiefergehende Bindungen und Freundschaften ein.
Das Kind arbeitet in kleineren Gruppen mit.
Das Kind erlebt sich als ein Teil der Gemeinschaft.

Unser Fokus bei den 4-6-jährigen Kindern:

Das Kind drückt sich in Konfliktsituationen verbal aus.
Das Kind zeigt sich hilfsbereit und übernimmt Verantwortung für andere Kinder.
Das Kind entwickelt ein Gefühl von seinen Stärken, aber auch, dass Fehler machen ein Teil des Lebens ist.

Social udvikling

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Social udvikling skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende:

Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m.

Børn i dagtilbuddet skal deltage i sociale fællesskaber, hvor de oplever at høre til, og hvor de kan bidrage værdifuldt og relevant til fælles lege, aktiviteter og samvær. Alle børn, og særligt børn, der længerevarende befinder sig i udsatte positioner, er afhængige af, at det pædagogiske læringsmiljø opfatter forskellighed som en ressource og understøtter muligheden for deltagelse og medindflydelse til fælles glæde og engagement.

Relationer er en væsentlig del af grundlaget for, at børn lærer sig empati. Empati handler om at mærke egne følelser, at kunne sætte sig ind i andres følelser og oplevelsesverden og at kunne handle på måder, der også understøtter samspillet med andre.

Indbyrdes relationer og venskaber mellem børn har stor betydning for den sociale læring og medvirker til udvikling af sociale færdigheder, som det ofte ses i legen.

Det er væsentligt for børns udvikling af empati, at det pædagogiske personale er optaget af børneperspektiver, som børnene udtrykker både verbalt og kropsligt. Relationer mellem det pædagogiske personale og børnene, der bygger på ligeværd, forståelse og indlevelse medvirker til, at børnene udvikler selvstændighed og får medbestemmelse, men også til, at børnene får forståelse for andre og betydningen af handlen i fællesskabets og hinandens interesse.

Alle børn har brug for at blive mødt med positive forventninger, fordi det fremmer børnenes gåpåmod og positive forventninger til omverdenen. Læringsmiljøet skal både understøtte børns daglige trivsel og sociale omgang med hinanden, men også bidrage til, at børnene får erfaringer med at begå sig i verden udenfor. Det er særlig vigtigt for sammenhængen til skolen, at børnene har gode erfaringer med at tage initiativ til at indgå i relationer og med at løse konflikter.

Samarbejdet med forældrene spiller en central rolle for barnets sociale læring og udvikling. Dialogen mellem forældrene og det pædagogiske personale kan medvirke til gensidig forståelse af barnets perspektiv og det sociale liv i dagtilbuddet med henblik på at understøtte barnets læring og børnenes indbyrdes relationer og fællesskab. Samarbejde og dialog kan også bidrage til at forebygge mobning.

Børns sociale læring og udvikling fremmes bl.a. via legen.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at legen er grundlæggende, for derigennem lærer børn at forhandle, at indgå kompromisser og at løse konflikter. Et af legens kendetegn er, at den bliver til undervejs, og at børn derfor må afstemme med hinanden hele tiden.

Børns sociale læring og udvikling finder også sted, når de iagttager andre børns leg, så de fx lærer at afkode leges formelle og uformelle regler og komme med konstruktive legeudspil, der kan bringe dem ind i og fastholde legen. Børnene kan med andre ord lære forskellige sociale omgangsformer til at begå sig både i hverdagen i dagtilbuddet og generelt i livet, herunder også i skolen.

Læringsmiljøet skal understøtte børns lyst til at lege, udforske og eksperimentere.

Nogle børn kan have svært ved at få adgang til legefællesskaber, selv om de gerne vil deltage. Derfor må det pædagogiske personale løbende veksle mellem at gå foran, ved siden af og bagved børnene med henblik på at understøtte børnenes deltagelse i legefællesskaber. Børn er forskellige og har brug for forskellige udfordringer. Forskelligheden kan handle om alder, køn, kulturel og social baggrund og individuelle interesser. I tilrettelæggelsen af læringsmiljøet og rammer for legen spiller såvel det fysiske miljø, indretningen, legetøjet og atmosfæren også en vigtig rolle.

(Bilag 2 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer)

Kilde: