Natur und Naturphänomene erleben

Natur und Naturphänomene

Naturerlebnisse in der Kindheit haben eine gefühlsmäßige, eine körperliche, eine soziale und eine kognitive Dimension. Die Natur ist ein Raum, in dem die Kinder experimentieren und erste Erfahrungen mit naturwissenschaftlichem Denken und Analysemethoden machen.

Das pädagogische Lernumfeld soll dazu beitragen, dass alle Kinder konkrete Erfahrungen mit der Natur machen, die ihre Neugierde und Lust am Erforschen der Natur entwickeln. Die Kinder sollen die Möglichkeit haben, die Verbundenheit des Menschen mit der Natur zu erleben und ein erstes Verstehen der Bedeutung für ein nachhaltiges Leben entwickeln.

Die pädagogische Lernumgebung soll alle Kinder darin unterstützen, ihre Umgebung aktiv zu beobachten und Naturphänomene zu untersuchen. Dies gibt den Kindern Erfahrungen im Wiedererkennen und Benennen von Ursache, Wirkung und Zusammenhängen und fördert eine beginnende mathematische Aufmerksamkeit (Deutsche Übersetzung DKA, Auszug Gesetzesgrundlagen Dagtilbudsloven).

0-3 Jahre – Unser Fokus in der Kleinkindgruppe

Erste physikalische Gesetze werden von den Krippenkindern automatisch durchgeführt, so erfahren sie z.B. die Schwerkraft oder auch das Gefühl von Höhe durch das Spiel. Wir verbringen Zeit draußen in der Natur – bei verschiedenstem Wetter. Die allerersten Naturerfahrungen werden vornehmlich haptisch und oral durch die Kinder erworben. In dieser Altersgruppe ist es daher besonders wichtig, den Kindern Freiraum für die Erkundungstour durch die Natur zu geben, um zu erleben wie sich zum Beispiel Gras anfühlt.

Spannend ist es auch, gerade Krabbelkindern im Umgang mit “Krabbeltieren (Kellerasseln, Käfer, Spinnen, Schnecken, etc.)” zu erleben. Sie sind neugierig, beobachtend und durch ihren natürlichen Wissensdrang ermutigt, diese Tierchen auch anzufassen und zu erkunden. Wir gehen auf Entdeckung auf dem Spielplatz oder auch in der Umgebung und erleben die Natur und Naturphänomene. Gemeinsam finden wir viele großartige Dinge und schauen sie uns in Gemeinschaft an.

3-6 Jahre – Unser Fokus in der Kindergartengruppe

Wir sind ein überzeugter Draußen-Kindergarten und legen großen Wert darauf, bei jedem Wetter mit den Kindern raus zu gehen. Die Kinder dürfen bei uns Kind sein und dürfen immer in die Regenpfützen springen, im Matsch spielen und sich schmutzig machen. Wir begleiten die Kinder sowohl drinnen als auch draußen durch die verschiedenen Jahreszeiten, z.B. mit Liedern, Gestaltung der Gruppenräume, entsprechenden Bastelangeboten und Singspielen. Die Erwachsenen sind erreichbar für die Kinder. Das Kind kommt täglich in direkten Kontakt mit Naturmaterialien. Es werden gesammelte Stöcker verwendet, Blumen gepflanzt, und andere Naturmaterialien wie Kastanien, Blätter und Sand angeboten. Das pädagogische Personal macht das Kind aufmerksam auf Naturphänomene,wie z.B. Nebel, Regen, Schnee, Rauch vom Lagerfeuer und vermittelt dem Kind Freude beim Erleben der Natur, indem es aktiv an Naturbeobachtungen aus Kindersicht teilnimmt. Wir leben den Kindern einen respektvollen Umgang mit Tieren und Pflanzen vor und versuchen dem Kind als gutes Vorbild zu dienen. Blumen und Blätter werden z.B. nicht einfach abgezupft, Zweige nicht abgebrochen. Vom Kind getätigte Naturbeobachtungen werden aufgegriffen und vertieft, indem die Kinder beispielsweise mit diesen Erfahrungen Bilder malen.

Natur, udeliv og science

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Natur, udeliv og science skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende:

Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension. Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også et grundlag for at arbejde med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.

Læringsmiljøet skal tage afsæt i mulig læring og inddrage børnene som aktive medskabere af egen læring ved at stille åbne, nysgerrige spørgsmål til børnenes forståelse af sammenhænge i naturen og deres omverden.

Det pædagogiske personale skal lytte til børnenes undren og egne spørgsmål og til børnenes begyndende hypotesedannelser og kategoriseringer i forhold til naturen. Børnene opmuntres til at foretage egne undersøgelser, støttes og guides i at turde øve sig igen og igen for derved at opbygge en grundlæggende tillid til egne ideer og evner, selvom børnene møder modgang. Der skal være en særlig opmærksomhed på at sikre, at børn og familier i udsatte positioner støttes i at være i og lære om naturen.

Dagtilbuddene skal i samarbejde med forældre understøtte en grundlæggende naturvidenskabelig dannelse af børnene.

Engagement, den umiddelbare glæde, sansning og herog-nu-perspektivet fylder i børns oplevelser og lege i naturen. At være i naturen kan også give anledning til eksistentielle oplevelser og overvejelser hos børn. Læringsmiljøet må derfor tilgodese, at alle børn, uanset hvor de vokser op, og uanset baggrund, får mulighed for at opleve et bredt udsnit af naturen, både i byen og på landet. Børn skal opleve naturtyper som f.eks. skov, strand, moser og vandløb samt levende organismer som dyr, mikroorganismer og planter. Samtidig oplever børnene årets gang og får viden om fødekæder og forskellige fænomener som fx vejret og solsystemet. I naturen har børn mulighed for at gøre sig erfaringer med og udvikle forståelse for sammenhænge i naturen.

Naturbegreber indgår som et element i læringsmiljøet og de samtaler om oplevelser, forståelser og erfaringer med naturen, som finder sted mellem børn og pædagogisk personale. Viden om naturen omhandler også menneskets påvirkning af og samspil med naturen, fx i forbindelse med miljøspørgsmål og spørgsmål om bæredygtighed og anvendelse af naturens ressourcer. Læringsmiljøet må derfor give børn mulighed for at overveje deres eget samspil med naturen og naturens ressourcer. Bæredygtighed handler også om at konstruere, genanvende og reparere ved hjælp af forskellige redskaber, teknikker og materialer, naturlige såvel som menneskeskabte.

Uderummet som læringsmiljø er karakteriseret ved direkte sanseoplevelser i et autentisk miljø og kan have forskellige kvaliteter. Der er det åbne og sociale rum som eksempelvis en græsplæne eller en eng, som kan bruges til boldspil og drageflyvning. Der er også det trygge og afgrænsede ’rum’ som fx legepladsen og haven med gynger, rutsjebane og legehus samt det vilde og rummelige ’rum’ som skoven, havet og stranden med plads til fordybelse og fascination. Uderummet giver plads til sansning, bevægelse, fantasi og kreativitet og er et godt underlag for kolbøtter og vilde lege og eventyrlige og farlige lege. Lege, som stimulerer børns kreativitet, fx med naturmaterialer, og som giver plads til fantasi og fortolkning, når træstammen forvandles til en motorcykel.

Udeliv handler blandt andet om at give børn legemuligheder og oplevelser i og med naturen, så de får mulighed for at lære sig selv og naturen at kende. Naturen giver et særligt rum for at styrke aktiv lytning og nysgerrighed, ligesom naturens rum kan udvide børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskabet på tværs af alder, køn, kultur og interesser.

Sciencetilgangen vægter en undersøgende tilgang, som åbner for en aktiv inddragelse af naturen og naturfænomener som lys, luft, magnetisme og vejrfænomener. I sciencetilgangen er der fokus på børns begyndende forståelse for lovmæssigheder i naturen, børns medfødte talfornemmelse og fornemmelse for størrelser og dermed en begyndende matematisk opmærksomhed. Der tages udgangspunkt i et læringssyn, der aktivt inddrager børnenes eksisterende viden og erfaringer, undren og spørgsmål, men som samtidig forstyrrer og udfordrer børnenes aktuelle forståelse. En proces, som går fra det meget konkrete til det abstrakte – fra regnorm til luftfart, hvor det pædagogiske personale skaber en mental bro mellem den konkrete læring i hverdagen og samtidig har øje for naturvidenskabens forståelser og begreber.

Herudover kan børn stifte bekendtskab med forskellige teknologiske redskaber som eksempelvis GPS, digitalvægt, webkamera mv., som giver børn mulighed for at udvikle en kreativ, produktiv og kritisk tilgang til anvendelse af teknologierne. En sciencetilgang betyder, at læringsmiljøet giver børnene mulighed for at danne erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge og støtter børnene i at kategorisere og systematisere deres omverden ved hjælp af relationspar, som mange/få, stor/lille, tung/let, over/under osv. Det pædagogiske personale tilrettelægger desuden læringsmiljøet, så det giver børn mulighed for at eksperimentere med antal, rum og form som tidlige indgange til det matematiske sprog. (Bilag 5 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer)

Kilde: