Kommunikation und Sprache

Das pädagogische Lernumfeld soll alle Kinder darin unterstützen, eine Sprache zu entwickeln die dazu beiträgt, dass das Kind sich selbst, die anderen Kinder und seine Umwelt verstehen kann.

Das pädagogische Lernumfeld soll die Kinder darin unterstützen, dass sie mit Kommunikation und dem Ausdrücken von Gedanken, Bedürfnissen und Ideen Erfahrungen machen, die sie in sozialen Gemeinschaften anwenden können (Deutsche Übersetzung DKA, Auszug Gesetzesgrundlagen Dagtilbudsloven).

0-3 Jahre – Unser Fokus in der Kleinkindgruppe

Verbale Sprache: Die Krippenkinder bilden in dieser Altersstufe die Sprache aus und einige Kinder sind durch die Mehrsprachigkeit besonders gefordert. Durch gegenseitige Aufmerksamkeit, Augenkontakt und Körpersprache vermitteln wir jedem Kind gleich welchem sprachlichen Entwicklungsstand, dass es gesehen und gehört wird und wertvoll ist. Dies ist besonders wichtig, da die Krippenkinder vor allem nonverbal und durch Laute, Gestik und Mimik kommunizieren.

Wir arbeiten täglich sehr bewusst mit der Sprache und Kommunikation:

Viele Kinder in der Krippengruppe eignen sich die verbale Sprache erst an- hier geben wir den Kindern laufend Anreize, sich auszuprobieren und gehört zu fühlen. Mit den Kleinsten üben wir Laute und bestärken die Kinder positiv, wenn sie anfangen zu brabbeln und sich in ihrer Mundmotorik üben. Ein weiterer Teil davon ist ALLES zu benennen –Gegenstände, die man gerade in der Hand hält, das Handeln des Kindes und die Interaktion zwischen uns und den Kindern. Es liegt uns am Herzen, dass die Kinder Spaß beim Lernen der Sprache haben. Spielerisch lernen sie Sprache durch Lieder und Singspiele, Reime, Kreisspiele und dialogischen Lesen.

Non-verbale Sprache: Wir fördern und unterstützen die Kinder darin, sich nonverbal mit Gestik und Mimik zu verständigen. Hier fungieren wir als Rollenmodell und sind bewusst in unserer eigenen Gestik und Mimik – diese untermalen wir in dem wir zusätzlich alles benennen.

3-6 Jahre – Unser Fokus in der Kindergartengruppe

In der Kindergartengruppe liegt der Fokus darauf, die eigenen Gefühle und Bedürfnisse benennen zu können und auch, die Gefühle der anderen Kinder „lesen“ zu lernen und das Verhalten entsprechend darauf abzustimmen.

Der Kindergartenalltag ist in verschiedene Abschnitte gegliedert und jeder einzelne wird sprachlich durch das pädagogische Personal begleitet. Die sprachliche Entwicklung und die Kommunikation bilden neben der physischen und kognitiven Entwicklung gerade in einem mehrsprachigen Raum eine zentrale Rolle. Sprachlichkeit ist Identitätsstiftend und ein essentielles Mittel der konkreten Kommunikation. Wir legen Wert auf ein positives sprachliches Lernumfeld und arbeiten nach den wissenschaftlichen Grundlagendes Sprachenkonzepts vom DSSV, sowie der Interaktion und dem sprachlichen Rollenmodell (DKA Konzept).

Kommunikation og sprog

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Kommunikation og sprog skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende:

Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

Sprog læres som en naturlig forlængelse af den udveksling, der foregår som blikretning, pludren og gestik, og det kræver nærvær, øjenkontakt og fælles opmærksomhed. Det pædagogiske personale skal derfor være indlevende og nysgerrigt og have lyst til kommunikation og samtale med fokus på det, børnene er optagede af. Det har stor betydning for børnenes kommunikative og sproglige udvikling, hvordan det pædagogiske personale henvender sig til børnene, taler med dem, giver beskeder og sætter ord på det, der sker i forbindelse med rutiner og aktiviteter. Kvaliteten i samtaler mellem det pædagogiske personale og børnene er i det hele taget væsentlig og særlig betydningsfuld for børn i udsatte positioner.

Børns sprog udvikles i dialoger med sproglige rollemodeller ved at lytte, fortælle, stille spørgsmål til deres omgivelser og lege med sproget. Når børn eksperimenterer kommunikativt og sprogligt, opnår de erfaringer med at aflæse, genskabe og udvikle en passende kommunikation i forskellige situationer og fællesskaber. Det betyder bl.a., at det pædagogiske personale må hjælpe alle børn til at indgå i dialoger, hvor de lærer at skiftes til at være i en tale- og en lytteposition.

Kommunikation og sprog er centralt for at danne relationer, indgå i fællesskaber og vedligeholde venskaber. At lære fra andre børn på tværs af aldre er essentielt i sprogudviklingsprocessen. Legen er vigtig som en øvebane for barnets nonverbale og verbale kommunikation, ordforråd og sætninger. Det er derfor afgørende for barnets tilegnelsesproces, at barnet understøttes i at deltage i legen, fx ved at det pædagogiske personale i nogle tilfælde deltager i og rammesætter børns leg. Det pædagogiske personale kan samtidig anvende børnenes legeindhold som pejlemærke for mulige samtaleemner, men også som pejlemærke for, hvad der kan være en udfordring for det enkelte barns sprogudvikling.

Det pædagogiske personale har ansvar for, at børn får mange og forskellige erfaringer med sprog i selvorganiseret og spontan leg og andre meningsfulde aktiviteter med hinanden. I den forbindelse er det centralt at have blik for de børn, der ikke af sig selv indgår i samtaler, lege og aktiviteter, med henblik på, at de også kommer til at indgå i fællesskaber, der understøtter deres kommunikative og sproglige udvikling.

Læringsmiljøet må tilbyde børn en bred vifte af sproglige læringsmuligheder og aktiviteter, der understøtter tilegnelsen af sprogforståelse, ordforråd, udtale og sætningsdannelse i sammenhænge, der er meningsfulde for børn. Det pædagogiske personale kan fx gennem samtaler, spørgsmål, historiefortælling og leg sætte ord på børnenes forskellige oplevelser. Sproglige læringsmuligheder skal indtænkes i alle rutiner og i planlagte og spontane aktiviteter, hvor børn introduceres til nye begreber og udtryksformer såsom fx skrift-, symbol- og billedsprog.

Læringsmiljøet i dagtilbud må give børn adgang til bøger, skriveredskaber, papir og andre skriftlige produkter, så børn bliver introduceret til bøgernes univers og nysgerrige på skriftsproget, herunder får mulighed for at kigge i bøger, stille spørgsmål om bogstaver, få læst højt og snakke med det pædagogiske personale om det, bøgerne rummer.

Læringsmiljøet skal sikre, at det pædagogiske personale via refleksion over organisering og pædagogisk didaktiske overvejelser skaber samtaler af høj kvalitet i alle sammenhænge mellem det pædagogiske personale og børn og børn imellem, lige som det pædagogiske personale må samarbejde med forældre om børns sprog både i forhold til det enkelte barn og i forhold til børnefællesskabet i dagtilbuddet.

(Bilag 3 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer)

Kilde: