Natur und Naturphänomene erleben

Das pädagogische Lehrumfeld soll dazu beitragen, dass alle Kinder konkrete Erfahrungen mit der Natur machen, die ihre Neugierde und Lust am Erforschen der Natur entwickeln. Die Kinder sollen die Möglichkeit haben, die Verbundenheit des Menschen mit der Natur zu erleben und ein erstes Verstehen (der Bedeutung) für ein nachhaltiges Leben entwickeln.

Außerdem soll die pädagogische Lernumgebung alle Kinder darin unterstützten, ihre Umgebung aktiv zu beobachten und Naturphänomene zu untersuchen. Dies gibt den Kindern Erfahrungen im Wiedererkennen und im Benennen von Ursache, Wirkung und Zusammenhängen und fördert eine beginnende mathematische Aufmerksamkeit (Deutsche Übersetzung DKA, Auszug Gesetzesgrundlagen Dagtilbudsloven).

Wir sind der Überzeugung, dass die Natur einausgezeichnetes Lernumfeld für Kinder bietet, vor allem in Bezug auf Kindergemeinschaften, die Entwicklung persönlicher Kompetenzen sowie für Körper, Sinne und Bewegung.

Deswegen möchten wir demAufenthalt in der Natur bei uns einen großen Stellenwert einräumen. Wir haben z.B. von April bis Oktober eine tägliche Waldgruppe für die ältesten Kinder. Wir gehen morgens los, und haben täglich verschiedene Ziele im Wald oder am Strand. Bei den Ausflügen in die lokalen Bildungslandschaften, in die verschiedenartige Natur um und in Apenrade, möchten wir den Kindern verschiedene Erlebnisse in und mit der Natur ermöglichen.

Wir priorisieren, dass die Kinder erforschen und ihr eigenes Verständnis für Natur und Naturphänomene aufbauen. Dies unterstützen wir unter anderem inspiriert durch den sinngebenden Dialog nach ICDP. Wir helfen den Kindern, ihre Aufmerksamkeit auf ein gemeinsames Erlebnis zu fokussieren, beschreiben das Erlebte und zeigen dabei Enthusiasmus. Wir lassen das Kind selbst Hypothesen erstellen und ermuntern es durch Fragen zum Weiterüberlegen. Um das Lernen des Kindes zu vertiefen, erklärt der Erwachsene das Erlebte und baut es sprachlich aus, z.B. durch Vergleiche, Dramatisierungen oder Geschichten.

Wir möchten, dass die Kinder Natur mit Freude und positiven Erlebnissen verbinden. Deswegen ist unser Fokus, dass die Kinder verschiedene motorische Herausforderungen und Bewegungsmöglichkeiten erleben, sowie die Möglichkeit erhalten, sich zu vertiefen. Die Natur bietet jedem Kind Herausforderungen, die es auf seine Art und nach seinem Entwicklungsstand bewältigen kann: balancieren, toben und rennen, klettern in Bäumen etc. Auch für die Vertiefung bietet die Natur viele Möglichkeiten. Kinder vertiefen sich z.B.in der Entdeckung und Beobachtung von Tieren oder beim Bauen von Höhlen oder Dämmen.

Beispielsweise ist ein beliebtes Ausflugsziel von uns der Knivsberg, wo es sehr viel Platz zum Toben und Entdecken gibt. Dort machen wir oft gemeinsam mit den Kindern Lagerfeuer, bei dem wir Stockbrot oder Popcorn zubereiten. Während des Backens erzählen wir uns Geschichten oder singen Lieder. Beim Backen des Stockbrots lernen die Kinder unter anderem Geduld und Aufmerksamkeit und Zusammenarbeit.

Unser Fokus im Bildungsraum mit den 0-3-jährigenKindern

Das Augenmerk liegt darauf, dass die kleinen Kinder ihre ersten positiven Erfahrungen in und mit der Natur machen. Dabei steht Freude und Bewegung an erster Stelle. Wir entdecken sowohl die Natur auf unserem eigenen Spielplatz in einer für die Kinder bekannten und sicheren Umgebung, als auch die Natur bei Ausflügen in der Umgebung und im Wald, in unseren lokalen Bildungslandschaften.

Hier lernen die Kinder die Natur mit allen Sinnen kennen. Sie erleben sich in der Natur frei bei jedem Wetter bewegen zu können. Wir legen großen Wert darauf, dass die Kinder verschiedene motorische Herausforderungen in der Natur erleben. Das bedeutet, dass wir die Kinder mit allen Sinnen und selbstständig die Natur erleben lassen, z.B. durch das Krabbeln im Herbstlaub, Einfangen von Ameisen oder Planschen in Pfützen.

Die Natur bietet eine gute Plattform, um beispielsweise die Kindergemeinschaften durch gemeinschaftliche Erlebnisse und Bewältigen von Herausforderungen, bei denen sich gegenseitig geholfen werden muss, zu stärken.

Natur, udeliv og science

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Natur, udeliv og science skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende:

Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension. Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også et grundlag for at arbejde med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.

Læringsmiljøet skal tage afsæt i mulig læring og inddrage børnene som aktive medskabere af egen læring ved at stille åbne, nysgerrige spørgsmål til børnenes forståelse af sammenhænge i naturen og deres omverden.

Det pædagogiske personale skal lytte til børnenes undren og egne spørgsmål og til børnenes begyndende hypotesedannelser og kategoriseringer i forhold til naturen. Børnene opmuntres til at foretage egne undersøgelser, støttes og guides i at turde øve sig igen og igen for derved at opbygge en grundlæggende tillid til egne ideer og evner, selvom børnene møder modgang. Der skal være en særlig opmærksomhed på at sikre, at børn og familier i udsatte positioner støttes i at være i og lære om naturen.

Dagtilbuddene skal i samarbejde med forældre understøtte en grundlæggende naturvidenskabelig dannelse af børnene.

Engagement, den umiddelbare glæde, sansning og herog-nu-perspektivet fylder i børns oplevelser og lege i naturen. At være i naturen kan også give anledning til eksistentielle oplevelser og overvejelser hos børn. Læringsmiljøet må derfor tilgodese, at alle børn, uanset hvor de vokser op, og uanset baggrund, får mulighed for at opleve et bredt udsnit af naturen, både i byen og på landet. Børn skal opleve naturtyper som f.eks. skov, strand, moser og vandløb samt levende organismer som dyr, mikroorganismer og planter. Samtidig oplever børnene årets gang og får viden om fødekæder og forskellige fænomener som fx vejret og solsystemet. I naturen har børn mulighed for at gøre sig erfaringer med og udvikle forståelse for sammenhænge i naturen.

Naturbegreber indgår som et element i læringsmiljøet og de samtaler om oplevelser, forståelser og erfaringer med naturen, som finder sted mellem børn og pædagogisk personale. Viden om naturen omhandler også menneskets påvirkning af og samspil med naturen, fx i forbindelse med miljøspørgsmål og spørgsmål om bæredygtighed og anvendelse af naturens ressourcer. Læringsmiljøet må derfor give børn mulighed for at overveje deres eget samspil med naturen og naturens ressourcer. Bæredygtighed handler også om at konstruere, genanvende og reparere ved hjælp af forskellige redskaber, teknikker og materialer, naturlige såvel som menneskeskabte.

Uderummet som læringsmiljø er karakteriseret ved direkte sanseoplevelser i et autentisk miljø og kan have forskellige kvaliteter. Der er det åbne og sociale rum som eksempelvis en græsplæne eller en eng, som kan bruges til boldspil og drageflyvning. Der er også det trygge og afgrænsede ’rum’ som fx legepladsen og haven med gynger, rutsjebane og legehus samt det vilde og rummelige ’rum’ som skoven, havet og stranden med plads til fordybelse og fascination. Uderummet giver plads til sansning, bevægelse, fantasi og kreativitet og er et godt underlag for kolbøtter og vilde lege og eventyrlige og farlige lege. Lege, som stimulerer børns kreativitet, fx med naturmaterialer, og som giver plads til fantasi og fortolkning, når træstammen forvandles til en motorcykel.

Udeliv handler blandt andet om at give børn legemuligheder og oplevelser i og med naturen, så de får mulighed for at lære sig selv og naturen at kende. Naturen giver et særligt rum for at styrke aktiv lytning og nysgerrighed, ligesom naturens rum kan udvide børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskabet på tværs af alder, køn, kultur og interesser.

Sciencetilgangen vægter en undersøgende tilgang, som åbner for en aktiv inddragelse af naturen og naturfænomener som lys, luft, magnetisme og vejrfænomener. I sciencetilgangen er der fokus på børns begyndende forståelse for lovmæssigheder i naturen, børns medfødte talfornemmelse og fornemmelse for størrelser og dermed en begyndende matematisk opmærksomhed. Der tages udgangspunkt i et læringssyn, der aktivt inddrager børnenes eksisterende viden og erfaringer, undren og spørgsmål, men som samtidig forstyrrer og udfordrer børnenes aktuelle forståelse. En proces, som går fra det meget konkrete til det abstrakte – fra regnorm til luftfart, hvor det pædagogiske personale skaber en mental bro mellem den konkrete læring i hverdagen og samtidig har øje for naturvidenskabens forståelser og begreber.

Herudover kan børn stifte bekendtskab med forskellige teknologiske redskaber som eksempelvis GPS, digitalvægt, webkamera mv., som giver børn mulighed for at udvikle en kreativ, produktiv og kritisk tilgang til anvendelse af teknologierne. En sciencetilgang betyder, at læringsmiljøet giver børnene mulighed for at danne erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge og støtter børnene i at kategorisere og systematisere deres omverden ved hjælp af relationspar, som mange/få, stor/lille, tung/let, over/under osv. Det pædagogiske personale tilrettelægger desuden læringsmiljøet, så det giver børn mulighed for at eksperimentere med antal, rum og form som tidlige indgange til det matematiske sprog. (Bilag 5 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer)

Kilde: